Melitta Molino® er egnet til at male ristede kaffebønner. OBS: Hvis der bruges ikke egnede typer af kaffebønner, kan kværnen tilstoppes.
Melitta Molino® har en skivekværn. Denne type kaffekværn har en justerbar malingsgrad. Derfor kan du med Melitta Molino® male kaffe til forskellige tilberedningstyper, f.eks. espressomaskiner, filterkaffemaskiner, perkolatorer og French Press. Fordi kaffekværne med skivekværn frembringer et mere ensartet maleresultat end dem med knive, er de især populære hos kaffenydere.
Når kaffen males, opstår rester med olie fra kaffebønnerne. I løbet af tiden nedfældes desuden fine malepartikler. Maskinen kan hurtigt og nemt rengøres, når du kan tage de enkelte dele ud.
På Melitta Molino® kan malingsgraden indstilles individuelt med i alt 17 trin. Indstillingerne for malingsgrad går fra 1 (meget fint) til 17 (meget grov). Således maler Melitta Molino® kaffebønderne til enhver brug - fint malet kaffepulver til aromatisk espresso, mellemfint kaffepulver til filterkaffe/håndbrygning og groft kaffepulver til French Press.
Med drejeknappen til indstilling af antal kopper, kan du bekvemt vælge den ønskede mængde til 2-14 kopper. Melitta Molino® maler efterfølgende den valgte mængde kaffeepulver.
Bønnebeholderen på Melitta Molino® har et aftageligt låg og kan bekvemt fyldes med en maks. mængde på 200 g kaffebønner.
Maleprocessen startes med kun ét tryk på knappen. Så snart maleprocessen er afsluttet, slukkes Melitta® Molino® automatisk.
Kaffekværnen er udelukkende beregnet til at male kaffebønner. Kontrollér, at der ikke er andre genstande eller fødevarer i apparatet.
Melitta Molino® har et effektforbrug på ca. 100 watt.
Ristet kaffe er et følsomt naturprodukt, som ved forkert opbevaring hurtigt kan miste sin aroma. Vi anbefaler derfor, at du ikke opbevarer den åbnede pakke sammen med andre stærkt lugtende fødevarer. Beskyt din kaffe desuden mod solindstråling, varme og fugtighed, fordi disse faktorer kan have en negativ indflydelse på aromaen. Det rigtige opbevaringssted bør være køligt, tørt og lugtfrit. Vi anbefaler desuden, ikke at fylde kaffebønnerne om i en anden beholder, men at opbevare dem i den originale emballage.
Den krævede mængde kaffepulver afhænger af bønnetype, malingsgrad og antallet af kopper. Kaffesmagen og -styrken er en individuel smagssag. Prøv derfor, hvilken type kaffebønner, kaffemængde og indstilling af malingsgrad, der passer bedst til dig. Vi anbefaler, at du bruger 6-8 g kaffepulver for en stor kop kaffe. Mal kun den mængde kaffebønner, som er nødvendig for brygningen, da kaffepulverets smag og lugt ændres, når det udsættes for luft og opbevares sammen med andre fødevarer.
Afhængig af kaffetypen og den valgte tilberedningsmetode, anbefaler vi følgende indstillinger for malingsgraden til et optimalt kafferesultat: Espresso: malingsgrad 1 - 3 Filterkaffe: malingsgrad 2 - 13 French Press: malingsgrad 12 - 17
Hvis du hører en skingrende lys, sidder kaffebønner fast i malekammeret. Tryk på on-/off-knappen, og træk stikket ud af stikdåsen. Rengør apparatet, som beskrevet i brugsanvisningen. Bemærk: Undgå at fylde opsamlingsbeholderen helt op, fordi det kan medføre en blokade i apparatet.
Hvis det er svært eller ikke muligt at dreje drejeknappen til justering af malingsgrad, blokeres kværnen af kaffebønnerne i bønnebeholderen. Tryk på on-/off-knappen for at starte maleprocessen. Juster malingsgraden under maleprocessen.
For at opnå et optimalt maleresultat, sluk apparatet altid efter brugen, og lad motoren afkøle i mindst 1 minut inden næste brug.
Rengør kværnen efter hver brug. Træk netstikket ud før hver rengøring. Fjern opsamlingsbeholderen med låg og låget på kaffebønnebeholderen. Rengør opsamlingsbeholderen, dens låg og låget af kaffebønnebeholderen med varmt vand, skyl genstandene af, og lad dem tørre efterfølgende. Tør huset af med en let fugtig klud, og tør det derefter af, så det er tørt. Brug altid et blødt pensel til at rengøre kværnen. Brug hverken vand eller sæbe til rengøringen. OBS: Huset, strømkablet, stikket og kværnen må aldrig dyppes ned i vand eller andre væsker. Brug ingen skurecreme, aggressive rengøringsmidler eller hårde børster til rengøring. Du må aldrig rengøre kaffekværnen og dens aftagelige dele i opvaskemaskinen.
Træk netstikket ud før hver rengøring. Huset, strømkablet, stikket og kværnen må aldrig dyppes ned i vand eller andre væsker. Brug ingen skurecreme til at rengøre apparatet. Du må aldrig rengøre kaffekværnen og dens aftagelige dele i opvaskemaskinen.
Kaffekværnen og dens aftagelige dele tåler ikke opvaskemaskine. Du må derfor aldrig rengøre kaffekværnen i opvaskemaskinen.
Elektrisk udstyr må ikke bortskaffes sammen med husholdningsaffaldet. Bortskaf apparatet derfor miljørigtigt via egnede indsamlingssystemer. Udstyr, der er mærket med dette symbol, er omfattet af det europæiske WEEE-direktiv (Waste Electrical and Electronic Equipment). Målet med dette EU-direktiv er at undgå og reducere de stigende mængder af elektronisk affald og at bortskaffe dem miljøvenligt. Oplysninger om indsamlingssteder for elektronisk udstyr får du hos din kommune.